Prag Hoteller - dansk service til at finde hotel i Prag         

Prag Hoteller v/ Laus Sørensen                           dansk mobil: 42 83 88 55
Rumunska 8                                   tjekkisk mobil og sms: +420 776 819 223
12000 Praha 2 - Tjekkiet                                 e-mail: laus@prag-hoteller.dk

 Best Western Hotel Pav i Prag ***

Adresse:

Telefon:

Email:

Kort:

Křemencova 13, Prag 1

+420 221 502 111

reception@hotel-pav.cz

www.mapy.cz

Hotel Pav i Prag set udefra

Best Western Hotel Pav er et godt mellemklassehotel med en helt central beliggenhed i Prag. Det ligger i en lille gade bag det smukke nationalteater, og har både restauranter, barer, caféer, butikker og masser af offentlige transportmidler lige i nærheden. Yderligere ligger det nabo til Prags måske bedst kendte værtshus, mikrobryggeriet (og restauranten) U Fleků fra 1499, kendt for sit sorte øl, store gårdhaver, gamle rum, levende musik og altid livlige stemning.

Men der er selvfølgelig mange andre restauranter i nabolaget, og selv om hotellet ligger centralt, er det lige akkurat langt nok fra nærmeste hovedstrøg til, at priserne er lave og udvalget stort - med god mulighed for også at dele rum med de lokale, hvis man har lyst til det.

Hotellet er indrettet i en historisk bygning fra 1806, som er gennemrenoveret til moderne standard i 2007 - men alligevel med respekt for mange af de gamle detaljer. Med sine 89 værelser er hotellet rummeligt med et godt serviceniveau, men alligevel ikke overvældende stort.

Der er lobbybar og desuden en dejlig gårdhave, hvor der er servering, når vejret er lunt nok til at sidde udenfor. Og det er det jo heldigvis ofte i det skønne Prag, som stort set ligger på samme breddegrad som Paris og dermed også har et mildt, tempereret fastlandsklima.

Best Western Hotel Pav er røgfrit på alle inde-arealer.

Receptionen på Best Western Hotel Pav i Prag

Services (bl.a.) - nogle mod betaling:

  • 24 timers reception

  • 3 elevatorer

  • Gratis internet (WiFi) på værelserne og på fællesområder

  • Computere gratis til rådighed i receptionsområdet

  • Mødefaciliteter (mødelokale med plads til 20 personer)

  • Hotellet har ikke egen parkering - spørg helst på forhånd om mulighederne.

  • Tøjvask og rensning

  • Hjælp til leje af bil

  • Transportservice

  • Kæledyr er tilladt

  • Arrangement af ture (på dansk dog bedst på www.prag-udflugter.dk)

  • Hjælp til reservation af restauranter

  • "Weekendseng" til små børn gratis til rådighed

  • Opbevaring af bagage

 

Dobbeltværelse på Best Western Hotel Pav i Prag

 

Indkvartering:

Hotellet råder over i alt 89 komfortable værelser og suiter, alle med eget bad/toilet. Alle værelser er røgfri.

  • Bad/WC med badekar eller brus og hårtørrer

  • Satellit TV

  • Siddemøbler og skrivebord

  • Gratis toitetartikler

  • Radio

  • Te- og kaffe-fasciliteter gratis til rådighed (på forlangende)

  • Telefon

  • Internet (gratis)

  • Værdibox

Morgenmad er inkluderet i prisen

 

 

Morgenmad er inkluderet på hotel Pav i Prag

 

 

PRISeksempler

 

Det understreges, at priserne ikke er bindende, da moderne hoteller ofte svinger i pris næsten dagligt. Priserne skal ses som et ærligt forsøg på at give et retvisende billede. Spørg altid konkret.

 

Best Western Hotel Pav i Prag ***

 

Mellemsæson (sommer):

Enkelt: Kr. 580,-

Dobbelt: kr. 638,-

Triple: kr. 885,-

 

Højsæson (forår, sensommer, tidligt efterår):

Enkelt: Kr. 735,-

Dobbelt: kr. 779,-

Triple: kr. 1.045,-

 

Lavsæson (sent efterår, vinter, undtagen nytår):

Enkelt: på forlangende

Dobbelt: på forlangende

Triple: på forlangende

 

Topsæson (påskehelligdagene, visse andre helligdage/højtider og nytår)

Spørg venligst konkret

 

 

 

 

 

Flere billeder nedenfor