Prag Hoteller - dansk service til at finde hotel i Prag         

Prag Hoteller v/ Laus Sørensen                              dansk mobil: 42 83 88 55
Rumunska 8                                    tjekkisk mobil og sms: +420 776 819 223
12000 Praha 2 - Tjekkiet                                  e-mail: laus@prag-hoteller.dk

Art Nouveau Palace Hotel i Prag *****

Adresse:

Telefon:

Email:

Kort:

Panská 12 , Prag 1 (Nove Město)

+420 224 093 111

info@palacehotel.cz

www.mapy.cz

 

Art Nouveau Palace Hotel i Prag set udefra

 

Art Nouveau Palace Hotel i Prag ***** er et skønt, elegant og komfortabelt 5-stjernet hotel lige i hjertet af centrum, i bydelen Nove Město ("Nye By", grundlagt af Karl Den Fjerde i 1348). Her er masser af butikker og restauranter at vælge imellem, og f.eks. er det attraktive indkøbscenter Palladium kun 5 minutters gang væk. Nabogaden Na Příkopě har også mange spændende butikker, og endelig ligger Václavské náměstí  (Wenzelspladsen) jo nærmest lige om hjørnet.

Men Prag er mere end shopping, og de mange seværdigheder kan nemt nås til fods eller med de gode forbindelser med metro og sporvogne, som hotellet er omgivet af. Der er bare 700 meter til fods til Den Gamle Rådhusplads (Staroměstské náměstí) med bl.a. det kendte astronomiske ur og Tyn katedralen med Tycho Brahes grav, og Karlsbroen når man på et kvarter - hvis man kan løsrive sig fra de mange spændende bygninger og seværdigheder, man passerer på vejen.

Hotellet ligger i en bygning fra 1909, et fornemt eksempel på byggestilen Art Nouveau - eller Jugendstil (skønvirke på dansk). Der er overdådige krystallysekroner, højt til loftet, smukke rum smagfuldt og elegant møbleret og i det hele taget en gennemgående stemning af den overdådighed, som var fremherskende i den periode, hvor hotellet blev bygget. Men alt er renoveret og vedligeholdt, så selv en moderne verdensborger vil føle sig godt tilpas i de komfortable omgivelser.

Art Nouveau Palace Hotel råder over 124 komfortable værelser, alle naturligvis med eget dejligt bad og toilet. Der er desuden gode møde- og konferencefaciliteter.

Art nouveau Palace er et godt valg for den gæst, som holder af forkælelse, elegance og komfort og som samtidig værdsætter en god beliggenhed med mange muligheder lige udenfor døren.

 

Receptionen på Art Nouveau Palace Hotel i Prag

 

Services (bl.a.) - nogle mod betaling:

  • 24 timers reception

  • Elevator

  • Hotelbar

  • Restauranter

  • Room Service

  • Gratis internet (WiFi) på alle fællesområder og på værelserne

  • Parkering (mod betaling)

  • Kæledyr må medbringes

  • Vask og strygning

  • Massage kan bestilles

  • Hjælp til leje af bil

  • Møde- og konferencefaciliteter

  • Arrangement af ture (på dansk dog bedst på www.prag-udflugter.dk)

  • Hjælp til reservation af restauranter

  • Strygegrej til rådighed

  • Butik

  • Veksling af penge

  • Opbevaring af bagage

 

Deluxe dobbeltværelse på Art Nouveau Palace Hotel i Prag

 

Indkvartering:

Hotellet råder over i alt 124 komfortable værelser og suiter, alle med eget bad/toilet. Alle værelser er røgfrie.

 

  • Bad/WC med badekar eller bruseniche og hårtørrer. Badeværelset er udført i italiensk marmor.

  • Faciliteter til kaffe og te

  • Badekåbe og tøfler

  • Rummelig garderobe

  • Individuelt kontrolleret aircondition

  • Vinduer med 3 lag glas

  • Skrivebord med stol

  • Satellit TV (fladskærm)

  • Minibar

  • Gratis toiletartikler

  • Telefon

  • Wifi

  • Værdibox

  • Mulighed for babyseng (weekendseng)

  • 2 sammenhængende værelser kan bestilles (f.eks. til familier)

Morgenmad er inkluderet i prisen

 

 

Morgenmaden er inkluderet på Art Nouveau Palace Hotel i Prag

 

 

PRISeksempler

 

Det understreges, at priserne ikke er bindende, da moderne hoteller ofte svinger i pris næsten dagligt. Priserne skal ses som et ærligt forsøg på at give et retvisende billede. Spørg altid konkret.

 

Art Nouveau Palace Hotel i Prag  *****

 

Mellemsæson (sommer):

Enkelt: kr. 1.235,- (søndag - torsdag) og 1.330,- (torsdag - søndag)

Dobbelt: kr. 1.235,- (søndag - torsdag) og 1.330,- (torsdag - søndag)

Triple: kr. 1.758,- (søndag - torsdag) og kr. 1.853,- (torsdag - søndag)

 

Højsæson (forår, sensommer, tidligt efterår):

Enkelt: kr. 1.710,- (søndag - torsdag) og 1.805,- (torsdag - søndag)

Dobbelt: kr. 1.710,- (søndag - torsdag) og 1.805,- (torsdag - søndag)

Triple: kr. 2.233,- (søndag - torsdag) og kr. 2.328,- (torsdag - søndag)

 

Lavsæson (sent efterår, vinter, undtagen nytår):

Enkelt: kr. 874,- (søndag - torsdag) og 931,- (torsdag - søndag)

Dobbelt: kr. 874,- (søndag - torsdag) og 931,- (torsdag - søndag)

Triple: kr. 1.197,- (søndag - torsdag) og kr. 1.254,- (torsdag - søndag)

 

Topsæson (påskehelligdagene, visse andre helligdage/højtider og nytår)

Spørg venligst konkret

 

Priserne her på siden er for "Deluxe Værelser", som vil have en virkelig god standard i langt de fleste gæsters øjne. Ønsker man at forudbestille en opgradering på forhånd er det naturligvis muligt, og prisen pr. døgn er:

 

  • Opgradering til "Executive værelse": kr. 238,- pr. døgn

  • Opgradering til "Junior Suite": kr. 523,- pr. døgn. Med i denne pris følger 20% rabat i hotellets café, 20% rabat på massage og Julius Meinl espressemaskine i suiten

NB! Flere billeder længere nede