Prag Hoteller - dansk service til at finde hotel i Prag         

Prag Hoteller v/ Laus Sørensen                              dansk mobil: 42 83 88 55
Rumunska 8                                    tjekkisk mobil og sms: +420 776 819 223
12000 Praha 2 - Tjekkiet                                  e-mail: laus@prag-hoteller.dk

Hotel City Club i Prag ***

Adresse:

Telefon:

Email:

Kort:

Sokolská 10, Prag 2 (Nove Město)

+420 224 261 371  

rezervace@city-club.cz

www.mapy.cz

 

Hotel City Club i Prag set udefra

 

Hotel City Club *** er et forholdsvis enkelt men også prisbilligt 3-stjernet hotel i Prag 2. Det ligger i bydelen Nove Město (Nye By, grundlagt af Karl Den Fjerde i 1348). Nove Město er en del af det, man normalt kalder det "historiske Prag", og den absolutte bykerne, f.eks. Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) ligger 1100 meter fra hotellet. Der er et par kilometer til Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads) med det astronomiske ur og Tycho Brahes grav.

Hvis man hellere vil bruge offentlig transport, der jo er både billig, sikker og meget effektiv i Prag, så ligger nærmeste knudepunkt (I. P. Pavlova) med både metrostation og nogle af de vigtigste sporvognslinjer bare 650 meter fra hotellet, og dermed er hele byen og alle seværdigheder indenfor nem rækkevidde fra hotellet.

Vælger man at gå i modsat retning er der ikke ret langt til Vysehrad området, som med sine gamle fæstningsværker, smukke kirker, fantastiske kirkegård, store grønne arealer, vidunderlige udsigter og ikke mindst skønne ølhave er et af de mest attraktive områder i Prag, når det er vejr til at opholde sig udenfor. Her ser man langt flere lokale end turister, og de mange udskænkningssteders priser passer helt bestemt til en lokal pengepung. Man kan efterfølgende tage en trappe med fantastisk udsigt ned til flodbredden og gå den vej mod Karlsbroen, forbi et pulserende liv ved den "havnefront" langs floden, som har sit helt eget liv i de varme måneder.

Ovennævnte afstand til det absolutte centrum betyder, at hotellets nærområde er renset for "turtistfælder", når det kommer til restauranter, barer og caféer. Hvis ikke de lokale vil komme på stederne, har de ikke en chance. Og da det er et attraktivt boligområde (både Nove Město og nabodistriktet Vinohrady), er mange af de lokale glade for at gå ud og få gode madoplevelser. Det smitter positivt af på restauranterne i området, så udbuddet er stort, varieret og generelt med kvalitet, der matcher priserne.

Læs mere on Prag 2 - Vinohrady - i denne artikel på min blog!

Hotellet ligger i to sammenhængende bygninger fra sidste del af 1800-tallet med en facaderenovering, som har bevaret de originale arkitektoniske detaljer, men det indvendige er naturligvis opdateret til moderne standard, og der er i alt 106 værelser til rådighed på hotellet. Der må ikke ryges indenfor på hotellet.

Hotel City Club er det rigtige valg for de gæster, som lægger vægt på et rent og ordentligt hotel i nærheden af absolut centrum, men som ikke vil prioritere hele feriebudgettet på hotel-luksus.

 

Receptionen på Hotel City Club i Prag 

 

Services (bl.a.) - nogle mod betaling:

  • 24 timers reception

  • Elevator

  • Hotelbar

  • Restaurant

  • Gratis internet (WiFi) i receptionsområdet. Mod betaling på værelset

  • Parkering (mod betaling)

  • Kæledyr må medbringes (mod gebyr)

  • Arrangement af ture (på dansk dog bedst på www.prag-udflugter.dk)

  • Hjælp til reservation af restauranter

  • Butikker i nærheden

  • Veksling af penge

  • Opbevaring af bagage

Tripleværelse på Hotel City Club i Prag

Indkvartering:

Hotellet råder over i alt 106 værelser, alle med eget bad/toilet. Alle værelser er røgfrie.

  • Bad/WC med bruseniche og hårtørrer

  • Kæledyr tilladt (mod gebyr)

  • Rummelig garderobe

  • Siddemøbler

  • Satellit TV

  • Gratis toiletartikler

  • Telefon

  • Wifi (mod gebyr)

  • Værdibox (mod gebyr)

Morgenmad er inkluderet i prisen

Morgenmad er inkluderet i prisen på Hotel City Club i Prag 

PRISeksempler

 

Det understreges, at priserne ikke er bindende, da moderne hoteller ofte svinger i pris næsten dagligt. Priserne skal ses som et ærligt forsøg på at give et retvisende billede. Spørg altid konkret.

 

Hotel City Club i Prag  ***

 

Mellemsæson (sommer):

Enkelt: kr. 466,-

Dobbelt: kr. 532,-

Triple: kr. 798,-

 

Højsæson (forår, sensommer, tidligt efterår):

Enkelt: kr. 580,-

Dobbelt: kr. 646,-

Triple: kr. 798,-

 

Lavsæson 1 (1/3-16/3 og 1/11-28/12):

Enkelt: kr. 276,-

Dobbelt: kr. 342,-

Triple: kr. 399,-

 

Lavsæson 2 (11/1-1/3):

Enkelt: kr. 247,-

Dobbelt: kr. 285,-

Triple: kr. 399,-

 

 

Topsæson (påskehelligdagene, visse andre helligdage/højtider og nytår)

Spørg venligst konkret

NB! Flere billeder længere nede