Pentahotel Prague ****

Pentahotel Prague er valget for de gæster, der ønsker komfort men kan lide et hotel, der gør sig umage for at skille sig ud fra mængden.

Bed om et uforpligtende tilbud

Pentahotel Prague | Sokolovská 112 | 186 00 Prag 8 | +420 222 332 800

På Pentahotel Prague **** hersker en helt særlig, næsten legesyg, atmosfære, men der kræses stadig for gæsterne.

Pentahotel Prague **** er et forholdsvis nyt 4-stjernet hotel fra 2013 i bydelen Karlin i Prag. Karlin er blevet det nye hippe kvarter i byen med spændende tilbud indenfor mad og drikke, og på mange måder er det en perfekt placering af netop Pentahotel, for dette hotels indretning og atmosfære kan næppe sammenlignes med ret mange traditionelle hoteller. Her hersker en helt særlig atmosfære (se billederne), men der kræses stadig for gæsterne.

Karlin er ikke absolut centrum – der er et par kilometer til fods til Krudttårnet, en af de gamle byporte til Prags gamle bydel, Staré Město. Det er i øvrigt også her, man finder det eftertragtede indkøbscenter Palladium. Vælger man at tage turen til fods vil man for alvor fornemme, at netop Karlin er i udvikling med cafeer og restauranter og gode barer. Alt sammen til lokale priser

Vil man hellere tage offentlig transport, er der bare 180 meter til nærmeste sporvognsstoppested og 300 meter til metrostationen Křižíkova, hvorfra der er 2 stop til Krudttårnet/Palladium og 3 stop til Václavské náměstí (Wenzelspladsen) – så man skal på ingen måde lade sig afskrække af hotellets beliggenhed. Tværtimod er der mange, som holder af at gå på sightseeing og shopping hele dagen, men samtidig nyder at få de mange turister bare en smule på afstand om aftenen. Og er man natugle, så er der jo stadig hyppige natsporvogne, hvis benene er trætte.

Pentahotel Prague **** råder over i alt 227 værelser fordelt på 7 etager. Noget af det første, man møder indenfor, er lounge/barområdet, hvor man ikke alene kan nyde en cocktail eller tjekkisk øl og få noget at spise, men hvor der også er adgang til et billardbord, Playstation, et lille bibliotek og forskellige andre aktiviteter, som vil tiltale familier og mennesker, som ikke har glemt glæden ved at lege. Men det legeglade indtryk betyder ikke, at forretningsfolk skal lades i stikken, for Pentahotel har også gode møde- og konferencefaciliteter.

Har man brugt sin energi på lange traveture eller møder hele dagen, kan man glæde sig over, at hotellets egen restaurant også får mange rosende ord med på vejen, så man behøver ikke at gå ud.

Pentahotel Prague er et oplagt valg for gæster, som gerne vil kombinere fornøjelse med komfort, og som har lyst til at bo på et hotel, der gør sig umage med at skille sig ud fra mængden på en spændende og fantasifuld måde. En familie med halvstore eller halvvoksne børn vil helt sikkert føle sig velkommen. Og morgenmaden fremhæves i øvrigt af mange gæster – nogle af mine faste gæster, som normalt ikke er meget for hotelmorgenmad, fortalte, at på Pentahotel Prague kunne de ikke løsrive sig fra morgenbordet. De var begejstrede.

Utraditionel og fantasifuld atmosfære

Lounge med pool bord på Pentahotel Prague

Hotellet tilbyder blandt andet følgende services – nogle af dem mod betaling

  • 24 timers reception
  • Personalet taler flere sprog
  • Elevator
  • Hotelbar
  • Restaurant
  • Morgenmaden (inkluderet) serveres fra 6:30-10
  • Motionscenter, åbent døgnet rundt
  • Mødefaciliteter
  • Room Service, døgnet rundt
  • Gratis internet (WiFi) på alle fællesområder og på værelserne
  • Parkering (mod betaling)
  • Kæledyr er tilladt
  • Vask og strygning
  • Hotellet er røgfrit
  • Handicapvenligt
  • Hjælp til leje af bil
  • Hjælp til reservation af restauranter
  • Strygegrej til rådighed (kan lånes gratis i receptionen)
  • Veksling af penge
  • Opbevaring af bagage
  • Hjælp med at arrangere udflugter og ture – men her anbefaler jeg ture på dansk gennem Prag Udflugter

Indkvartering

Pentahotel Prague råder over i alt 227 komfortable værelser, alle med eget bad/toilet. Værelserne er moderne i indretning og komfort. Der findes juniorsuite og Game Room hotelværelse med flippermaskine og Playstation.

Bemærk, at der ikke er køleskab på værelserne.

  • Bad/WC med stor regnbruser og hårtørrer
  • Faciliteter til kaffe og te
  • Ekstra store senge
  • Stikkontakt nær sengen
  • Skrivebord med stol
  • Siddemøbler
  • Aircondition
  • Satellit TV (42″ fladskærm)
  • Gratis bæredygtige toiletartikler fra Zenology
  • Telefon
  • Wifi
  • Værdibox til bærbar computer
  • Kørestolsvenlige
  • Mulighed for to sammenhængende værelser til familier
Gode værelser på Pentahotel Prague

Priseksempler

Det understreges, at priserne ikke er bindende, da moderne hoteller ofte svinger i pris næsten dagligt. Priserne skal ses som et ærligt forsøg på at give et retvisende billede. Spørg altid konkret.

Alle priser er pr. overnatning for hele værelset (altså f. eks. 2 personer pr. dobbeltværelse) og inklusiv morgenmad.

Mellemsæson (sommer og weekender i julemarkedsperioden):

Enkelt: kr. 760,-

Dobbelt: kr. 817,-

Triple: kr. 1.197,-

 

Højsæson (forår, sensommer, tidligt efterår):

Enkelt: kr. 950,-

Dobbelt: kr. 1.007,-

Triple: kr. 1.425,-

 

Lavsæson

Enkelt: kr. 551,-

Dobbelt: kr. 608,-

Triple: kr. 979,-

 

Topsæson (påskehelligdagene, pinse, andre helligdage/højtider og nytår):

Spørg venligst konkret

Pentahotel Prague